Spar op til +50%! Skynd dig til vores lagersalg - Begrænset antal! Skynd dig før det er for sent!

Se annoncerne her

Udgivet d. 05-05-2020 23:14

GUIDE > Hvilken slags SUP skal du vælge?

Du er på jagt efter et paddle board. Men jo mere du søger, jo flere du spørger, jo flere meninger, holdninger og muligheder kommer der!

Så hvad skal du så vælge? Skal du vælge en oppustelig SUP (iSUP) eller et hard board? Og hvilken version af de to typer boards passer så til dit behov?

Det er et svar jeg vil prøve, at hjælpe dig til i denne artikel.

Hvilket er det rette paddle board (SUP) til dit behov?

Vi er selvfølgelig alle sammen forskellige, har forskellige behov og har forskellige måder, at se og føle tingene på. Men jeg giver dig et overblik over, hvordan man grundlæggende betegner og kategorisere de forskellige SUP boards.

Men lad det være sagt allerde nu. Billige oppustelige boards holder ikke. De kan være fine til vandleg, men vil ikke give dig den store oplevelse og vil være ret skrøbelig. Det samme kan man sige om hard boards. Det kan selvfølgelig være et okay valg for nogen, men hav forventninger, der svarer til dit køb. Selv de billige modeller koster nogle tusind kroner.

Du kan se et udvalg af kvalitets oppustelige sup boards (iSUP) her.

HARD BOARD

Hard boards kommer i flere forskellige versioner. De laves blandt andet i:

  • Glasfiber / Epoxy
    • SUP boards i glasfiber /epoxy er super stive og gode til både race, touring og de kræsne. Der er selvfølgelig kvalitetsforskel, hvis du kigger på “de billige” og “de dyre”. Både på vægten, konstruktionen og selve materialet. Glasfiber er ikke bare glasfiber, men kommer i forskellige blandinger. Uden det skal blive for langhåret, så giver priserne en god indikation af kvaliteten.
  • Plastik
    • Et bræt i plastik er let. Det er slidstærkt, forstået på den måde, at det godt kan tage nogle knubs og skrammer uden at blive ubrugeligt. Dog er det ikke i den stiveste ende og lavet mere til dem som ikke vil betale alt for meget og som bruger dem til vandsjov.
  • Træ
    • Vælger du træ som materiale, så laver du det miljørigtige valg. Det belaster ikke naturen nær så meget som f.eks. dem i plastik. De kommer ofte udhulet eller fyldt med skum for, at holde dem i rette dybde på vandet. Køber man et SUP board i træ, så søger man det miljørigtige og et board, som bare ser super lækkert ud i vandet. Forvent ikke priser under 15.000 kr.
  • Bambus
    • Historien er lidt det samme som med træ. Der findes også flere som er belagt med bambus.
  • Carbon
    • Et board i fuld carbon ser man ikke på daglig basis. Ofte bruges carbon til, at bringe yderligere styrke og stivhed i boards. Det bruges også nogen gange til at lave forstærkning af kanten på træ/bambus SUPs.

Rigtigt mange hard boards har en kombination af flere materiale i de forskellige lag i konstruktionen. Så en SUP er ikke kun konstrueret af ét materiale, men ofte af flere forskellige lag.

Se et lille udpluk her af forskellige konstruktioner. De varierer jo fra producent til producent.

Pros and cons for et HARD BOARD:

+ Er ofte stivere end en iSUP (kommer an på kvaliteten/prislejet/tykkelsen)
+ Er ofte mere stabil end et soft board (men selvfølgelig ikke hvis du vælger mellem et hard race board og en oppustelig allround)
+ Skal ikke pumpes op eller “punkteres”, når du kommer til vandet eller skal videre
+ Har du brug for hurtige vendinger ved f.eks. surf, så er det et hard board du skal have
+ Har (for nogen) et mere sexet look end et soft board
– Lidt mere skrøbelige end oppustelige (forstået på den måde, at et større hak vil ødelægge den. Dem i plastik kan tåle lidt mere. Vil du f.eks. bruge dit board ned ad en flod med masse af sten, så vælg en oppustelig.)
– Sværere at transportere end et oppustelig
– Kræver mere plads at opbevare end et oppustelig
– Lidt hårdere for fødderne end et soft board (nogen “hardcore” surfere bruger specielle sko for komfort og “greb”)
– Kan ikke bruges til whitewater paddling (eller anbefales ikke, da du nemt kan smadre dit board)

Om vægten:
Man kan ikke umiddelbart sige, at et hard board er lettere end et soft board. Der er efterhånden så mange forskellige SUPs, at nogen er små og andre store pga deres funktioner. Men den gennemsnitlige vægt er omkring 12 kg.

SOFT BOARD / iSUP

Soft boards eller iSUP (inflatable SUP) er lavet i materiale som:

  • PVC
    • Der findes mange former for PVC, men højkvalitets iSUPs er lavet af samme materiale som oppustelige speedbåde og lignende både.

Soft boards er er ikke alle ens, men deres teknologi mere mere om hinanden end hard boards. Her skal du kigge efter forskellige på lagene og kvaliteten, samt hvor stor afstand der er mellem nylontrådene.

Pros and cons for et iSUP / SOFT BOARD:

+ Generelt billigere end hard boards
+ Lette at transportere (du behøver ingen bil, trailer eller tagræling)
+ Nemme at opbevare
+ Slidstærke (gælder dem i høj kvalitet. Boards til 2-3000 kr er langt mere skrøbelige)
+ Nemt for alle at lære at stå på, på kort tid
+ De er forholdsvis bløde, så et fald på dem vil ikke gøre skade. Heller ikke hvis du bumper ind i andre
+ Mere komfortable at stå på over længere tid
+ Kan bruges til whitewater paddling
– Tager 5 minutter at klargøre og pakke ned igen
– Ikke så god som et hard board til at surfe på (altså som man ser det på et traditionelt surf board)
– De billige iSUPs har kort levetid og svag performance
– De billige bøjer let (10 cm tykkelse). Det anbefales at købe 15 cm tykke iSUPs
– De er ikke nær som “competitive” som hard boards – hvis du gerne vil konkurrere på den
– Er du til race eller touring, så vil du mærke at en iSUP er en tand langsommere

Om vægten:
Oppustelige paddle boards fåes lige fra 7 kg til 15 kg. Alt efter hvilken type du er ude efter.

Er der kvalitetsforskel på de forskellige SUPs?

Det er der i den grad!

Det betyder ikke, at du SKAL købe ét som er dyrt. Men det betyder, at du skal stille dine forventninger i forhold til det du investerer i og købe til det behov du har.

Modeller op til 3.500 betragtes som billige og i noget ringere kvalitet end modeller fra 5.000 kr. og op Der er stor kvalitetsforskel og det skal du være bevidst om, uanset hvilken model du vælger.

Lad mig forklare det yderligere.

Tager vi f.eks en 10 cm (4″) tyk iSUP kommer ikke i nærheden af styrken og stabiliteten på en i 15 cm (6″) tykkelse.

En anden ting man skal være opmærksom på med en inflatable SUP board er, at de holder konstruktionen og formen med deres “drop stitch”-teknologi. En masse nylontråde fra top til bund, som sørger for, at den holder formen og styrken. Se det første billede lige ovenfor, hvordan det ser ud.

Du kan se et udvalg af kvalitets oppustelige sup boards (iSUP) her.

Et stand up paddle board til race, touring, sjov og yoga er meget forskellige fra hinanden

Her får du en idé om, hvordan de forskellige boards er/kan være formet for, at passe bedst til det ønskede behov.

Du kan se på silouhetten, hvordan den KAN se ud. Så det kun som en guideline. Samt flere af de forskellige paddleboards kan bruges til flere ting. Beskrivelsen går på hvad deres primære brug er.

Race

Et race board er som regel langt og smalt, samt har en spids front, så det skærer vandet godt og du kan skyde en høj fart med minimal kraftforbrug.

Touring

Man betegner et touring bræt som et man bruger til længere ture. Det er stabilt og har evt. plads til lidt oppakning. Det er et af de længere bræt, letter spidst og det er ret nemt at lære at stå på.

Folk der normalt vil have et allround board køber ofte et touring. Så snart de er blevet habile på et allround, så begynder de at savne farten. Det er ikke alle touring, som er hurtigere end et allround, men som oftest er det.

Surf

Dem der vil surfe vælge et paddleboard, som er forholdsvist lille og adræt. De er som regel for de øvede. Vælg det hvis du elsker action og fart og vil surfe på havet.

Yoga SUP (ySUP)

Som det fremgår af navnet, så er det til, at dyrke yoga på. Det er bredt, stabilt og har fint med plads. Du kan også bruge det til, at padle helt almindeligt på det. Det kan bruges af alle og er nemt at stå på, da det netop er så stabilt. Dyrker du kun yoga på det, så kræver det selvfølgelig noget øvelse. Yoga stiller krav til balancen og endnu mere til yoga på en ySUP (yoga SUP). Men det er verdens fedeste træningsform og er super givende. Du kan se en yoga SUP her.

Allround/motion/hygge

Et meget solgt SUP board er et til allround. Det ligger jo lidt i navnet. Det kan bruges til lidt af hvert. Det er nemt at bruge, selv for børn og begyndere. Det er bygget til stabilitet. Vælg evt. dette hvis du skal dele med flere, f.eks. din familie eller hvis du ønsker, at bruge det til hygge, motion eller noget helt tredje.

Du kan se et udvalg af kvalitets oppustelige sup boards (iSUP) her.

Slider hand in motion from right to left
Ikke på lager
Aqua Marina Hyper SUP
[KUN 1 stk] Aqua Marina Hyper 11'6 - touring SUP - pakke
3.195 kr. 6.700 kr.
Du sparer 3.505 kr.
Aztron Nova 2.0 SUP 10'0 - allround - komplet pakke
2.495 kr. 4.700 kr.
Du sparer 2.205 kr.
Trustpilot