1. Det kan være, at selve ventilen skal spændes.
Det sker at ventilen ikke er spændt helt sammen fra produktionen. Det er en ganske nem operation og man kan selv nemt gøre det. Og som regel uden værktøj. Bruger du værktøj, så være påpasselig med den kraft du bruger, så du ikke skader plastikken og ventilen.
2. Det kan også være, at du har glemt at "lukke" ventilen før du pumpede din SUP op.
Det kan lyde underligt, at man skal lukke ventilen før man pumper, men mange ventiler fungerer på den måde, at de automatisk åbnes, når der sættes en pumpe på dem, og lukker, når den tages af. De klades oftes for Spring Valve, da de er styret af en fjeder.
Har du ventilen åben - som når du skal tømme for luft - så lukker den ikke automatisk efter pumpning og luften fiser ud, når pumpen fjernes. Og det er lidt kedeligt for det tager ikke mange sekunder før den er tom, når det er en hårdtpumpet SUP. Dog er det en god omgang opvarmning før du skal på vandet.
Tag i øvrigt et kig på vores oppustelige SUP.